
ShantiRoom er stiftet af Trine Højgaard, der har en lang række af talenter, og er lidt af en globetrotter.
Hun blev uddannet som tøjdesigner i 1996 på Margrethe-Skolen i København. Efter mange års færden i modeverdens kamre, følte hun trang til et temaskift, og tog til New Delhi, hvor hun uddannede sig indenfor visdommen Ayurveda samt som skønhedsekspert.
Lokalerne i Lavendelstræde og ShantiRoom blev stiftet i 2010, først som et behandlersted og senere i 2014 som flittigt besøgte udlejningslokaler.
Trine nærer en stor kærlighed for æstetik og detaljer. At skabe noget fra bunden og udvikle det til perfektion. Om det er indretning, design eller andre kreative projekter, er det, i det store billede, det som Trine brænder allermest for. Hun elsker at rejse og samle inspiration, så det gør hun flittigt, især når vinteren rammer DK.
